TAGET 6 - 2011
Nyhedsbrev fra Monier - nr. 6 - december 2011
Vi ønsker glædelig jul

Så er vi atter ved den tid på året, hvor vi ønsker hinanden glædelig jul, gør status over det år, som er gået, og kigger frem mod nye udfordringer i 2012. Før julefreden for alvor sænker sig over Danmarks tage, får du her seneste nyt fra Monier – spændende og inspirerende læsestof, som vi har samlet i nyhedsbrevet TAGET.

Monier ønsker hermed alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår. På gensyn i 2012.

Nyt tag på 900 års lærdom

Viborg Katedralskole er på flere områder noget ganske særligt. Skolen kan føre sin historie mere end 900 år tilbage i tiden, og så er selve bygningen fredet, hvilket stiller helt særlige krav til renoveringen af bl.a. taget. Vi kravler 15-20 meter til vejrs for at følge det omfattende projekt, der omfatter 1,4 tons kobber og en specialfremstillet Dantegl vingetagsten, der er lidt kortere. Du får også forklaringen på, hvad Viborg Katedralskole og De Vestindiske Øer har med hinanden at gøre.

LÆS MERE 
Minster på taget

Arkitekten havde foreskrevet, at der skulle skiferplader af fibercement på taget, men en sparerunde gjorde, at bygherren og hovedentreprenøren begyndte at undersøge markedet for alternativer. Valget faldt på Minster betontagsten fra Monier, hvilket gav en klækkelig besparelse på omkring 100.000 kroner. Læs historien om byggeriet af de 12 dobbelthuse i Pandrup i Nordjylland.

LÆS MERE 
Med sans for detaljer og historien bag

For halvandet år siden så administrationsbygningen til de tidligere Zincks Fabrikker i Godthåb ved Aalborg trist og forsømt ud, men det har en gennemgribende renovering vendt op og ned på. I bygningen, hvorfra der i mange år blev solgt haveredskaber, er der i dag indrettet 6 unikke ejerlejligheder. Renoveringen er sket med respekt for stedets historie og den oprindelige arkitektur. Bygningen har bl.a. fået sit røde Dantegl tag tilbage. Se billederne og læs beretningen om det, der også er et stykke dansk industrihistorie.

LÆS MERE 
Hvis du ikke ønsker at modtage dette nyhedsbrev, så klik her for at afmelde dig.

Hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet, så klik venligst her.