TAGINFO 3 - 2013
Tagnyheder fra Monier - 3/2013
Den mat sorte Hollander er tilbage

Lige siden introduktionen i 2005 har falstagstenen Hollander med den klassiske s-profil og den elegante fremtoning hørt til blandt de mest populære tagløsninger i Moniers store produktprogram – og populariteten er gældende blandt både tagkøbere og håndværkere. Falstagstenens helstøbte udtryk er skræddersyet til dansk byggeri, og den variable lægteafstand og dækbredde gør, at tagstenen er nem og hurtig at oplægge.

Sort hører fortsat til den foretrukne farve på danske tage, men sort er som bekendt ikke bare sort – og slet ikke, når det handler om tagsten, hvor der findes mange forskellige nuancer og overflader, der i glans spænder vidt fra de helt matte til de meget blanke. På den mørke farveskala leveres Hollander i engoberet antracit, engoberet sortbrun, glaseret sort, og som noget nyt er den glaserede mat sorte tilbage i produktprogrammet efter at have gennemgået en markant opgradering af glasuren. Hollander glaseret mat sort har en glansværdi på kun 26. Til sammenligning er glansværdien 92 for den almindelige sortglaserede Hollander tagsten. Med den mat sorte variant behøver man således ikke fravælge en glaseret tagsten, fordi man frygter problemer med generende genskin og konflikter med naboer og kommunale myndigheder, hvor højblanke overflader ofte er til debat. Du kan læse mere om Hollander falstagsten her.

Hvis du ikke ønsker at modtage dette nyhedsbrev, så klik her for at afmelde dig.

Hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet, så klik venligst her.