TEKNISK TAGINFO 6
6/2016
Brug af eksisterende lægter i forbindelse med B&C Danflock

Har du et tag, der trænger til udskiftning, er der store besparelser at hente på både arbejdsløn og indkøb af materialer ved at vælge en tagløsning med B&C Danflock – og ikke mindst hvis de nye tagsten oplægges direkte på de eksisterende lægter og afstandslister. Er det gamle undertag defekt, eller er der på taget oplagt tegltagsten med skumgummifuge, hvor skumgummitætningen er rådnet væk, kan du med fordel vælge B&C Danflock – taget uden undertag. 

Når de udtjente tagsten er nedtaget, skal lægterne tjekkes. Vurderes det, at de byggeteknisk er i orden, dvs. de er gode og sunde, kan de genanvendes til oplægning af B&C Danflock. De eksisterende lægter må ikke omlægges, og beskadigede lægter skal udskiftes med nye lægter, der overholder nutidens krav, hvilket betyder, at der skal anvendes 38 x 73 mm taglægter. Før oplægningen påbegyndes, er det en god idé at bortskære det gamle, defekte undertag. Moniers tilbehørsprogram omfatter naturligvis bindere, så tagstenene kan monteres på lægter med dimensionerne 38 x 56 mm.

HUSK, at Arbejdstilsynet i forbindelse med genanvendelse af taglægter stiller ekstra krav til sikkerheden, hvis der er risiko for fald på mere end 2 meter. Der kan evt. oplægges lægter med dimensionerne 38 x 73 mellem de eksisterende, genanvendte lægter for at forbedre styrken og dermed bæreevnen i de områder.           

Vi har lavet en lille film, der viser, hvor hurtigt det er at oplægge et tag med B&C Danflock i forhold til et tag med traditionelle B&C betontagsten – og det kan altså gøres endnu hurtigere, hvis de eksisterende lægter kan genanvendes. Klik her.

Læs mere om fordelene ved B&C Danflock i forbindelse med tagrenovering. Klik her.

Hvis du ikke ønsker at modtage dette nyhedsbrev, så klik her for at afmelde dig.

Hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet, så klik venligst her.