TEKNISK TAGINFO 9
9/2016
B&C Strips til tætning af skotrende

I forbindelse med at B&C Strips nu udelukkende leveres i let håndterbare kasser med 9 strips, har vi lavet en ny og mere overskuelig monteringsvejledning. Alle nødvendige oplysninger dvs. produktinfo samt brugsanvisning med ledsagende fotos, illustration og beskrivelse er samlet på ét produktdatablad, der vil være at finde i samtlige kasser.             

B&C Strips, der er et fiberarmeret letvægts-kit med stor fleksibilitet og stærk klæbeevne, er udviklet til montering og tætning af rygninger og grater på tage med betontagsten. Ved konstruktion af skotrender kan B&C Strips ligeledes med fordel bruges som en effektiv beskyttelse mod indtrængen af fygesne og slagregn. Brug følgende fremgangsmåde: 

  1. Stripsene placeres som vist på tegningen.
  2. Tryk stripsene ned mod underlaget.
  3. Afdækningsfolien trækkes af stripsene.
  4. Pres tagstenene ned i kittet, så der etableres vedhæftning.
  5. Den færdige kitoverflade skal være trukket mindst 3 cm tilbage fra de afskårne tagstens kant mod skotrenden.

Produktinfo:

  • B&C Strips fås i farverne: Sort, brun og rød.
  • Leveres i kasser med 9 strips, der er pakket enkeltvis i poser.
  • Forbrug pr. løbende meter rygning, grat eller skotrende (begge sider): ca. 4,44 B&C Strips.      
  • B&C Strips kan anvendes til alle typer betontagsten.
  • Der arbejdes bedst med kittet, når det har en temperatur på ca. 20 grader. 

Klik her og se alle de nyttige oplysninger i det nye produktdatablad omhandlende B&C Strips.

Hvis du ikke ønsker at modtage dette nyhedsbrev, så klik her for at afmelde dig.

Hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet, så klik venligst her.