8/2017: BINDINGSVÆRK OG RØDE DANTEGL

”Det er den type opgaver, der kræver en del mere tid set i forhold til oplægningen af et helt almindeligt tag, men det er også utrolig spændende. Her står man med en konstruktion, som blev opført i 1700-tallet, hvor datidens håndværkere måtte nøjes med langt mere simple redskaber og metoder, når der skulle bygges nyt eller renoveres”, fortæller tømrermester Finn Møller, Tømrer og Bådebygger Finn Møller ApS, Mariager. Det handler om restaureringen af en gammel bindingsværkslade på herregården Henrikseje i den nordlige udkant af Randers, hvor der er oplagt røde, håndbearbejdede Dantegl vingetagsten og skotrendesten.  

Totalrenovering af 1700-tals bindingsværkslade ved herregården Henrikseje.

Henrikseje består af en hovedbygning, der er opført i 1791, og et trelænget lade- og staldanlæg, hvor der er gennemført en gennemgribende istandsættelse af den mellemste bindingsværkslade i 2016-17.

”Da vi tog fat, var ladebygningen i en sørgelig forfatning efter mange års lappeløsninger”, fortæller Finn Møller og fortsætter: ”På den ene side var der oplagt tegltagsten og på den anden bølgetagplader, og hist og her også tagpap og træspån. Nogle spær var så medtaget, at de måtte udskiftes, mens andre blev genbrugt ved at fjerne den rådne del og skarre nye ender af sundt træ på det gamle. Det var specielt den nederste del af spærene, der udgør udhænget, som, der var råd i. Der er jo tale om en fredet bygning, så alt, hvad der kan skal genanvendes. Her har vi haft et rigtig godt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og restaureringsarkitekt Marcelle Meier fra KPF Arkitekter i Aarhus.

Hele bygningen måtte afstives yderligere med jernforankringer, og selve bindingsværket fik også den helt store tur. Murværket i tavlerne (red. feltet mellem tømmerstykkerne) blev taget ud, og træværket, der består af egetømmer, renoveret. Her kom de gamle håndværksmæssige dyder i brug, da alt træ er tappet og naglet sammen uden brug af søm eller skruer. Det var helt sikkert en oplevelse for de yngste af mine medarbejdere, som aldrig har prøvet det før. Her havde vi også stor glæde af mange års erfaring fra bådebyggeriet, der gør, at vi ved, hvordan træet ”opfører sig” under forskellige forhold. Det handler jo om, at konstruktionen bliver så stærk som muligt. Alle de mursten, som kunne genanvendes, blev renset af og brugt til opmuring af de nye tavler.

Håndbearbejdet Dantegl

Selve tagfladen, der specielt mod nord er meget skæv, gav anledning til et større udregningsarbejde for at få tagfladen til at gå op med hele tagsten. Havde der været tale om en hvilken som helst anden bygning, havde vi sikkert rettet tagfladen op, men når der er tale om en fredet bygning, handler det også på dette punkt om at bevare så meget af de oprindelige udtryk – altså også de skævheder, som helt naturligt er opstået gennem mere end 200 år. Heldigvis er der tale om en forholdsvis stor flade, så spillerummet med at trække og skubbe tagstenene var forholdsvist stort. Tæller man efter, vil man opdage, at der faktisk er en række tagsten mindre på den ene side, men det er ikke noget, man umiddelbart lægger mærke til.

Dantegl skotrendesten
Dantegl Håndbearbejdede
Dantegl Håndbearbejdede

På Henriksejes ladebygning har man valgt at gå både grundigt og meget traditionelt til værks i valget af løsninger. På taget er der oplagt håndbearbejdede røde Dantegl vingetagsten, rygningen er lagt i mørtel, og som en ekstra finesse er der også anvendt skotrendesten, der er specialfremstillet på Volstrup Teglværk.

På ladens nordside ser man tydeligt skævhederne i tagfladen.
Dantegl Håndbearbejdet

Vil du læse mere om oplægning af tag på fredede og historiske ejendomme, så har Monier udgivet specialbrochuren ”Håndstrøgne tagsten”, der er fyldt med gode tips og løsningsforslag.Du kan bestille brochuren hos Moniers kundeservice på 9631 6100 eller downloade den her.

Billedmaterialet fra selve restaureringsarbejdet er venligst udlånt af tømrermester Finn Møller. På www.finn-moller.dk og www.kpf.dk/projekter/herregaarden-henrikseje/ kan du se flere billeder og læse mere om Henrikseje. Herregården er i privateje, og der er ikke offentlig adgang.