Første tag med Turmalin

Hus med Turmalin under opførelse i Hov ved Odder

Tidligere på foråret præsenterede vi Turmalin. En ny tegltagsten, der udmærker sig ved at være helt plan. Et spændende og elegant alternativ, der passer smukt sammen med nutidens stilrene byggeri, der er kendetegnet ved lige linier, store flader og enkelhed. Nu kan vi præsentere det første danske byggeri med Turmalin. Det ligger i Hov lidt øst for Odder, hvor tømrermester Jan K. Sørensen har opført en spændende bolig til sig selv og sin familie.

Går efter det unikke

I det daglige arbejder jeg med at bygge spændende individuelle boliger til danske familier, som ønsker sig noget ud over det sædvanlige, siger Jan K. Sørensen. Jeg søger det unikke og er villig til at gå langt for at finde den helt rigtige løsning. At finde den helt rigtige tagsten tog således flere måneder og var efterhånden ved at udvikle sig til lidt af en kamp på tid, for jeg vidste, hvad jeg ville have. Ingen af de tagsten, jeg kunne finde, opfyldte dog helt mine krav. Jeg var omkring andre plane tegltagsten, betontagsten og skifer, før jeg via STARK i Odder blev præsenteret for Turmalin.

Første danske byggeri med Turmalin ligger i nyt boligkvarter ved Hov
Første danske byggeri med Turmalin ligger i nyt boligkvarter ved Hov.

Smukt ensartet helhedsindtryk

Huset i Hov er på 220 m² beboelse, 80 m² garage og 78 m² overdækkede arealer. Der er så vidt muligt brugt materialer, der kræver så lidt vedligeholdelse som muligt. Det er et lavenergihus med jordvarme. Den samlede tagflade er på 500 m² og Jan K. Sørensen har til den blådæmpede murstensfacade valgt Turmalin sortengoberet.      
   
Det er en fantastisk tagsten, der er nem at lægge, da den har en yderst fleksibel lægteafstand. Men det, jeg synes, skal fremhæves allermest, er helhedsindtrykket. I forhold til andre tegltagsten af samme type ligger Turmalin utrolig godt på lægterne og danner en smuk ensartet helhed. Når man kigger på den store tagflade, er der ikke en eneste tagsten, som ligger forkert. Alt ligger i smukke lige linier. Forklaringen er efter min overbevisning de rundede kanter. Antallet af sten, som måtte kasseres, er få. Jeg tror, vi har fundet 5 sten med fejl, hvilket ikke er meget, når man tænker på, at vi har oplagt 500 m².

Det store tilbehørsprogram, som følger med Turmalin, er også en af de fordele som Jan K. Sørensen fremhæver ved denne tagløsning fra Monier.

Jeg har valgt et tag med udhæng, dog ikke et udhæng i traditionel forstand, da det er konstrueret, så det får et smallere og ensartet udtryk hele vejen rundt. Det er med til at understøtte husets rene linier, og her har jeg haft stor glæde af de mange specialsten, som hører til Turmalin, ikke mindst vindskedesten og pultsten, som er de sidste sten, som mangler, før taget er færdig. Som det vist fremgår med al tydelighed, er jeg meget begejstret for Turmalin, så det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg benytter tagstenen på et byggeri. Selv naboerne har ytret deres begejstring.

Turmalin farvepalette

Turmalin falstagsten
Turmalinfakta
Længde:475 mm
Bredde:278¹/280 mm
Dækbredde:238¹/240 mm
Lægteafstand:355-380 mm
Forbrug:11,1-11,8 stk./m²
Vægt:4,4 kg/stk.
Taghældning:15˚
¹ glaseret sort og engoberet sort
turmalin farver:
Engoberet Sort, Ædelengoberet Kastanje, Engoberet Lys Grå, Engoberet Rød, Natur Rød, Ædelengoberet Sort, Ædelengoberet Mørk Grå
info JKS HUSE:
Du kan få flere informationer om tømrermester Jan Sørensen og hans byggefirma på http://www.jkshuse.dk/