Den rosa herregård

Lidt syd for Århus, hvor den prægtige bøgeskov breder sig langs Århus Bugt, ligger herregården Moesgaard. Et stort bygningskompleks, der i dag huser Moesgaard Museum. De mange avlsbygninger er omdannet til værksteder og udstilling for arkæologiske og etnografiske fund. Jernalder, stenalder og vikingetid - en spændende rejse gennem vores fortid, der bl.a. omfatter den mere end 2000 år gamle Grauballemand, der i 1952 blev fundet i en mose ved Silkeborg. Vi har besøgt den østjyske herregård, der i det ydre har gennemgået en omfattende renovering, som bl.a. omfatter et nyt tag med håndstrøgne Dantegl vingetagsten.

Det nye Dantegl tag på Moesgård Museum stråler smukt mod den blå sommerhimmel
Det nye Dantegl tag på Moesgård Museum stråler smukt mod den blå sommerhimmel.

Amalienborg som inspiration

Herregårdens hovedbygning har netop gennemgået en større restaurering, der blev igangsat i marts 2008.

Før selve arbejdet med at renovere den gamle bygnings vinduer, døre, facade og tag kunne igangsættes, blev der lavet en grundig undersøgelse af herregårdens bygningshistorie, fortæller Svend Erik Jensen, bygningsforvalter og afdelingsleder på Moesgaard Museum. Idéen var at føre hovedbygningen tilbage til det oprindelige udseende, det vil sige tidsmæssigt tilbage til omkring 1780, hvor stedets ejer lensbaron Chr. Frederik Gyldenkrone engagerede en af tidens førende arkitekter C. J. Zuber til at opføre en ny hovedbygning.

Inspiration til den østjyske herregård fik Zuber i hovedstanden, hvor Amalienborg var blevet opført 30 år tidligere. Moesgaard kan føre sin historie tilbage til midten af 1500-tallet, men blot 100 år senere blev herregården fuldstændig ødelagt under svenskekrigene, som vi kalder den periode på 80 års krige, som strakte sig fra 1640 til 1720. I 1838 blev Moesgaard overtaget af slægten Dahl i hvis eje, den var frem til 1960, hvor Århus Amt erhvervede godset og lod det indrette til museum.

De krumme sidebygninger skabte hovedbrud

Restaureringen foregik i tre etaper. Vi tog først fat på den toetagers midterfløj og herefter fulgte sydfløjen og til sidst nordfløjen. Det er Erik Einar Holms Tegnestue i Roslev og arkitekt Peter Carstens, som har stået for den omfattende restaurering. Tagkonstruktionen, dvs. bjælker, spær og lægter, var i en meget dårlig forfatning. Der var råd i det meste af træværket, så det måtte udskiftes. I forbindelse med renoveringen af taget blev der også oplagt et undertag bestående af høvlede brædder og tagpap. Taget var senest blev renoveret i 1960’erne, hvor en del af de gamle tagsten blev genbrugt og blandet med nye.

Da vi skulle vælge tagstenstype blev flere muligheder undersøgt. Vi besøgte bl.a. herregården Nørre Vosborg i Vestjylland, hvor tagfladen for nylig er udskiftet med Dantegl, og det blev også vores valg, håndstrøgne Dantegl vingetagsten til JP-binder. Oplægningen gik godt, det var kun de to rundede sidebygninger, der skabte en del hovedbrud. Der blev regnet og streget op, og der blev skubbet og trukket i tagstenene, for at få dem til at følge den krumme tagflade. For at opnå det optimale resultat måtte vi dog til sidst skære lidt i toppen af tagstenene.

Moesgård er fyldt med flotte, håndværksmæssige detaljer, der vidner om tidligere tiders storhed.
Moesgård er fyldt med flotte, håndværksmæssige detaljer, der vidner om tidligere tiders storhed.
Moesgård er fyldt med flotte, håndværksmæssige detaljer, der vidner om tidligere tiders storhed.

Præget af tidens modestrømninger

Slutresultatet er flot ikke mindst nu, hvor hovedbygningens facade står nykalket, og de håndstrøgne Dantegl tagsten changerer i forskellige rødlige farvenuancer alt efter belysningen. Herregårdens farve er et kapitel helt for sig. Idéen med renoveringen var at genskabe Moesgaard, som den oprindelig så ud, og på en af sidebygningerne fandt man en del af det originale pudslag, der viste, at herregården havde været kalket både gul, hvid og forskellige grålige nuancer. Men det inderste lag puds viste at Moesgaard ved opførelsen omkring 1780 var kalket rosa eller cherise, som Svend Erik Jensen vælger at kalde farven.

FAKTA
De håndstrøgne Dantegl vingetagsten til JP-binder fremstilles på Volstrup Teglværk, der er storleverandør af naturrøde, blådæmpede og sortglaserede tegltagsten til kirker, slotte, herregårde og andre historiske bygningsværker. Det nordjyske teglværk, der i 2009 kan fejre 111-års fødselsdag, har en specialproduktionen af håndstrøgne tegltagsten, der bygger på traditioner, som er blevet brugt i århundreder. Vil du vide mere om de håndstrøgne tegltagsten fra Monier, kan du hos vores kundeservice tlf. 9631 6100 bestille brochuren ”Håndstrøgne tagsten”, der fortæller om fremstillingsprocessen, oplægning og de forskellige produkter.

Den hvide dame

Som så mange andre herregårde har Moesgaard også et spøgelse, en hvid dame, der med jamren bevæger sig gennem stuer og sale som en kold vind. Det fortælles, at godsejerens datter var vildt forelsket og netop havde forlovet sig med en ung mand fra egnen. Det var på den tid, hvor skovene omkring Moesgaard var hjemsøgt af røverbander, der i rigt mål overfaldt, myrdede og stjal fra befolkningen. En aften blev herremanden på Moesgaard og hans kusk overfaldet af maskerede røvere, da de var på vej hjem. De satte sig til modværge. Herremanden havde en kniv, hvormed han tilførte overfaldsmændene flere dybe sår. Da en af røverne mistede en finger opgav de deres forehavende og fortrak ind i skoven.

Et par dage senere fik datteren på godset besøg af sin forlovede, der havde hele hånden forbundet. Herremanden kunne nu hurtigt lægge to og to sammen. Han tog den afhuggede finger, som han havde funder i hestevognen dagen efter overfaldet, og gav den til den unge mand med følgende ord: ”Det skulle vel aldrig være den, du mangler? Du kan jo prøve om din ring passer!”. Datterens forlovede blev arresteret og dømt til døden, da han tilstod, at han var leder af egnens berygtede røverbande. Datteren kom sig aldrig over tabet, men græmmede sig til døde, hvilket er grunden til, at man den dag i dag kan høre hendes jamren på Moesgaard.

Moesgård Museum med Håndstrøgne Dantegl tagsten
Fakta
Hovedbygningen på Moesgaard bruges til undervisning og forskning, men museet arrangerer jævnligt rundvisninger. Det kan du finde flere oplysninger om på www.moesmus.dk, hvor du også kan læse meget mere om åbningstider, udstillinger, herregården og parken.