Spar tid og penge med B&C DANFLOCK®

Som håndværker kender du alt til det omfattende og tidskrævende arbejde med at montere et undertag. En opgave, som de sidste 25 års udvikling bestemt ikke har gjort hverken nemmere eller hurtigere, da der kræves stadig større viden for at montere et undertag korrekt. Men der findes en tagløsning, der gør livet noget nemmere, uden at du på nogen måde går på kompromis med hverken kvalitet eller tæthed. Tagløsningen hedder B&C DANFLOCK®, hvor du slet ikke har brug for noget undertag. Det er vejen til en markant bedre totaløkonomi for dig og dine kunder. Vil du vide helt præcis, hvor du kan spare i både tid og penge, så læs videre.

Ved valget af B&C DANFLOCK® kan du på selv et helt almindeligt hus gøre en rigtig god handel og med et slag spare både tid og i tusindvis af kroner. B&C DANFLOCK® er den danskproducerede kvalitetstagsten, der kan oplægges uden brug af undertag. Vi har fået Byggeriets Beregningsservice til at foretage en uvildig prissammenligning mellem at oplægge henholdsvis traditionelle betontagsten, som kræver undertag, og B&C DANFLOCK®. Udgangspunktet for sammenligningen er et vinkelhus med en tagflade på 192 m², 30 graders taghældning, en skotrende, en grat og en skorsten. Her har du resultatet af beregningen og sort på hvidt, hvor meget du kan spare, når du vælger en B&C DANFLOCK® tagløsning.

Besparelsen er 11.000 kr. ved valget af B&C DANFLOCK® og det, selv om tagstenene i det givne eksempel er 17.000 kr. dyrere. Den markante besparelse hentes ind på både lønomkostninger og mindre materialeforbrug. Du har ingen udgifter til indkøb og montering af undertag, og i sammenligning med en traditionel løsning med betontagsten, så er konstruktionen ved tagfod, skotrende og skorsten væsentlig nemmere og dermed hurtigere at udføre. Udgifterne til stilladsleje er også reduceret, da det er hurtigere at oplægge et B&C DANFLOCK® tag. På ovenstående eksempel kan du spare 56 arbejdstimer, som du i stedet kan bruge på andre projekter og din kunde får hurtigere et nyt tag . Du kan læse mere om udførelsen af de konkrete løsninger ved skotrende, tagfod, gavl, rygning og grater her.

Peter Pedersen foran B&C DANFLOCK byggeri

Håndværkerens  vurdering og erfaring

Hvad siger håndværkeren, der dagligt arbejder med B&C DANFLOCK®? Vi bad tømrermester Peter Pedersen, Hellehøj Tømrer og Snedker ApS, Hirtshals, fortælle lidt om sine erfaringer:

På trods af at jeg efterhånden har lagt B&C DANFLOCK®  på mange tage, bliver jeg stadig lige overrasket over, hvor nemt og hurtigt man kan oplægge et tag med denne tagsten. Udseende, kvalitet og effektivitet i én og sammen tagsten – det er usædvanligt. Det at kunne oplægge et nyt tag eller udskifte et gammelt uden at oplægge et undertag sparer mig for en masse tid og mine kunder for en masse penge. Den største besparelse ligger naturligvis i, at denne tagløsning overflødiggør brugen af undertag, og så er der heller ingen udgifter til afstandslister. Dertil er det nemmere og hurtigere at konstruere f.eks. skotrender, da de må monteres ovenpå spærene, og også etableringen af tagfod er meget enklere og hurtigere, når man anvender B&C DANFLOCK®. Ved tagfoden skal der anvendes fugleklodser, hvilket for øvrigt rent æstetisk giver en flottere afslutning. Endelig er B&C DANFLOCK® især velegnet til renovering af nedslidte tagkonstruktioner, hvor den variable lægteafstand (300-340 mm) gør, at tagstenene i langt de fleste tilfælde kan oplægges på de eksisterende lægter. Der er faktisk temmelig mange fordele, både økonomiske, æstetiske og funktionelle.

Hvad siger kunderne til en tagløsning uden undertag?

En del kunder bliver lidt skeptiske, når jeg fortæller, at de ikke har brug for et undertag med den her tagsten, men som enhver professionel håndværker er mit forhold til kunderne baseret på en god dialog og tydelig kommunikation. Jeg foreslår ikke en tagløsning, jeg ikke tror på. Tværtimod. Når jeg fortæller, at tagstenen er testet og gennem 30 år er blevet oplagt på titusindvis af danske tage, så synes kunderne ikke, at det lyder så underligt. Desuden har jeg kun gode erfaringer og positive tilbagemeldinger fra de kunder, der har valgt en DANFLOCK® løsning.

B&C DANFLOCK

B&C DANFLOCK - taget uden undertag
B&C danflock  farver:
Sort, skifer og koralrød.
B&C DANFLOCKfakta
Længde:420 mm
Bredde:330 mm
Dækbredde:300 mm
Lægteafstand:300-340 mm / v. vindskedesten 315-335 mm
Forbrug:10 stk./m²
Vægt:4,6 kg/stk.
Taghældning:20˚
info om b&c danflock:
B&C DANFLOCK® er en dansk opfindelse, som siden introduktionen for mere end 25 år siden er oplagt på titusindvis af tage. En genial tagløsning, der på samme tid sikrer at taget kan både ånde og holde helt tæt. Hele hemmeligheden ligger i den unikke B&C DANFLOCK® systemfuge, som er monteret på hver eneste tagsten. Systemfugen, der bedst kan sammenlignes med velcrobånd på f.eks. tøj, blot meget stærkere, består af mange tusinde nylonfibre, der modvirker indtrængen af fygesne og slagregn. Skulle der derimod opstå fugt i tagkonstruktionen, er systemfugen så ”utæt”, at den drænes ud gennem nylonfibrene. På en og samme tid uhyre simpelt og yderst genialt!