Lille Rosenborg - Skives pryd

Tæt på centrum og et af byens stærkt trafikerede vejkryds Østerbro-Sønder Boulevard ligger Skives pryd, Brogård, der de seneste tre år har gennemgået en omfattende renovering. Det ville have været langt billigere at jævne bygningen med jorden og bygge helt nyt, men ejeren, Hans Jakobsen, ønskede at bevare Brogård og udseendemæssigt føre den tilbage til det oprindelige.

Brogård ligger ved en af de stærkt trafikerede veje ind til Skive centrum. Et markant bygningsværk med Hollander på taget.
Brogård ligger ved en af de stærkt trafikerede veje ind til Skive centrum. Et markant bygningsværk med Hollander på taget.

Snydetræpaneler

Brogård, der blev opført i to etaper i 1905 og 1906, er tegnet af Skive-arkitekten Erik V. Lind, der lod sig inspirere af Christian den Fjerdes renæssanceslot Rosenborg, hvilket er forklaringen på, at Brogård har fået kælenavnet Lille Rosenborg. Bygherren var konsul Albert S. Dige, der selv flyttede ind i det markante bygningsværk med sin familie.

Vi tog fat på at rive alt det indvendige ned i marts 2007, og her næsten tre år senere, i november 2009, kan vi se enden på et stort, omfattende og ikke mindst spændende renoveringsprojekt, fortæller arkitekt Erik Vium, Cinco A/S. Vi ryddede som sagt alt væk indvendig og opbyggede en stålkonstruktion, der kunne bære skillevægge og etageadskillelserne. Der er brugt over 100 tons stål til den opgave. Alle vinduer og døre er også udskiftet. Før vi tog fat, havde vi selvfølgelig fokus på de originale ting, som vi ønskede at bevare. I konsulens lejlighed var der f.eks. en masse flotte træpaneler, det vil sige, vi troede, de var lavet af træ, for da tømreren ville pille dem ned, viste det sig til vores store overraskelse, at de var lavet af gips og patineret, som var det træ.

Brogård med sortglaseret Hollander.
1. Brogård prydes af 2 kobberspir.
2. Tæt på Lille Rosenborgs tagflade.
3. Brogård er opført i 2 etaper i 1905-06.
Byejendommen Brogård i Skive.

Sortglaseret til gaden og røde til gården

Brogård omfatter 4.000 etagemeter fordelt på 20 lejligheder og 6 erhvervslejemål.

På taget lå der oprindelig sortglaserede vingetagsten, men senere ejere har ønsket at spare lidt, så det var kun mod gaden, der var oplagt glaserede tagsten, mens der mod gården var oplagt almindelige røde vingetagsten, fortæller byggeleder og tømrer Leo Nielsen, Cinco A/S. Meget af bygningen var i forfald, men tagkonstruktionen havde det forbavsende godt, så her handlede det om at vælge en ny tagstenstype til de i alt 1.280 m² tagflade. Bygningens ejer, Hans Jakobsen, besøgte Byggeri 2008 i Fredericia, og fik her øje på den sortglaserede Hollander fra Monier, som i dag ligger til både gaden og gården på Lille Rosenborg.

Der er brugt 1,5 tons kobber til tårnene på Brogård.

Solgt til krigsindustrien

Tagkonstruktionen krones af to imponerende kobberspir. Der er tilsammen brugt 1½ tons kobber til de to tårne, hvor det største er 26 m² i grundplan. Det blev dog allerede nedtaget få år efter af Brogård stod færdigbygget, nemlig i 1917. Ifølge Skive Avis var forklaringen, at kobberbelægningen ikke var tilstrækkelig tæt, så den skulle erstattes af tagpap. I virkeligheden var det dog kobberets værdi, det handlede om. Det var i slutningen af første verdenskrig, hvor der var stor mangel på metaller til krigsindustrien, så Brogårds ejer, konsul Dige, har selvfølgelig følt sig fristet af den gode betaling, så kobberbelægningen blev solgt til tyskerne for 5.000 kr.

Da vi skulle genskabe tårnet på hjørnet af Ågade måtte vi finde alle de gamle fotos af bygningen frem, så vi kunne få et godt billede af det oprindelige kobberspir fra flere forskellige vinkler, fortæller Erik Vium. Herefter gik jeg i gang med tegneblokke og på den baggrund har firmaet Dankvist ApS ved Martin Nielsen, der er specialister i tårnbygning og spir, genskabt de imponerende kobberkonstruktioner, der kaster glans over Brogård. Som et ekstra kuriosum til historien om det oprindelige kobberspir, der blev solgt til den tyske krigsindustri, skal nævnes, at vi valgte at hejse det nye tårn op og montere det på Danmarks befrielsesdag den 5. maj.

Tagfladen er på 1280 m².

Den glohede radiator og en hvid dame på bagsædet

En gammel bygning som Brogård har gennem tiderne haft et utal af beboere, og nogle af dem har sat deres spor, fortæller Erik Vium.

I en af lejlighederne var der en lille mellemgang til badeværelset, som altid var hundekold til trods for, at der sad en radiator, som var gloende varm. Fænomenet undrede alle, men en dag hvor lejlighedens beboere havde deres børnebørn på besøg, spurgte et af børnene pludselig sin farfar, hvem den grønne mand var, som gik gennem stuen. Farfaren blev iskold ved tanken og forstod nu, hvorfor rummet med den glohede radiator altid var iskoldt. Brogård havde også en hvid dame boende, der holdt til i en ganske bestemt lejlighed, hvor flere af de tidligere lejere ofte havde set hende passere igennem stuen. Da de efter nogle år valgte at flytte, var de sikre på, at de også på den måde ville slippe for den hvide dame, men nej, for, da manden var på vej til nabobyen, opdagede han pludselig, at den hvide dame sad på bilens bagsæde. Det skal bemærkes, at det var ved højlys dag, og manden var helt ædru.

Om Brogårdens spøgelser og genfærd nu er helt hjemløse efter den omfattende renovering fra kælder til kvist, det ved kun de nye lejere, som flytter ind de kommende måneder.

Hollander falstagsten kan lægges på taghældninger helt ned til 15 grader.
1. Brogård anno 1910
2. Brogård anno 2009
FAKTA om hollander
Længde410 mm
Bredde265 mm
Dækbredde224 - 227 mm
Lægteafstand351 +/- 8 mm
Forbrug12 - 13 stk./m²
Vægtca. 3,1 kg/stk.
Taghældningmin. 15°

Hollander fås i følgende farver: Natur rød, engoberet sort, brun og antracit, glaseret sort og mat sort.