Stationernes mester

Vi siger ofte, at billeder siger mere end ord, og det passer vel også meget godt, når det gælder Korsør Banegård, men der skal nu alligevel knyttes et par ord til det pompøse bygningsværk på havnen i den gamle færgeby. I dag er der ikke meget, der vidner om den stolte og hektiske tid som banegård og toldkammer. Her er ingen lyd af fløjtende tog, og skinnerne er for længst fjernet, hvilket skete allerede i 1997, da tunnelen under Storebælt stod færdigbygget, og de sidste jernbanefærger sejlede farvandet mellem Korsør og Nyborg tyndt.

Korsør Banegård med sortglaserede håndstrøgne Dantegl tagsten.
Korsør Banegård er på alle måder et pompøst bygningsværk tegnet af Heinrich Wenck i 1905.

Den første danske jernbane 

Den første danske jernbanestrækning, der gik mellem København og Roskilde, blev indviet i 1847, og i 1856 blev banestrækningen ført videre til Korsør. Herefter gik det for alvor stærkt, for overalt i kongeriget blev der anlagt jernbaner, så det samlede banenet i 1870 var på 494 km. Korsør Banegård og Toldkammer, der blev opført i 1905-06, er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, der fra 1882 til 1921 var ansat hos Statsbanerne. Heinrich Wenck blev hurtigt etatens hovedarkitekt, og han kom mere end nogen anden dansk arkitekt til at sætte præg på udformningen af danske jernbanestationer, store som små. Heinrich Wenck gjorde for alvor opmærksom på sig selv, da han i perioden 1895 til 1897 tegnede stationerne til Kystbanen mellem København og Helsingør, det der i dag er en af de allermest trafikerede strækninger på det danske jernbanenet.

Fra ledvogterhuse til lysekroner

Heinrich Wenck tegnede ikke kun stationer, men også ledvogterhuse, vandtårne, kommandoposter, remisser, banearbejderhuse, pakhuse og toiletbygninger. Også den indvendige del satte Heinrich Wenck præg på ved at designe skilte, dørhåndtag og lysekroner.  Wenck var uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi og var tillige en dygtig akvarelmaler. I flere af sine byggerier brugte Wenck en blanding af røde og gule teglsten, mens træværket som oftest var malet svenskrød eller flaskegrøn. I den tid Wenck var ansat hos Statsbanerne, blev der anlagt stats- og privatbanestrækninger over alt i landet, så chefarkitekt Heinrich Wenck havde travlt ved tegnebordet, og listen over byggerier er lang. Den omfatter bl.a.: Helsingør Banegård, Esbjerg Banegård, Nørresundby Station, Københavns Hovedbanegård og Århus Godsbanegård.

Den absolutte Rolls Royce blandt tegltagsten

Da jernbaneforbindelsen via tunnelen til Sprogø og videre over lavbroen til Nyborg blev taget i brug i 1997, blev sporene på Korsør Havn brækket op, og den gamle banegård, der blev fredet i 1992, gennemgik en omfattende renovering både indvendig og udvendig, bl.a. taget blev udskiftet med nye sortglaserede Dantegl vingetagsten – den absolutte Rolls Royce blandt tegltagsten. Korsør Banegård fremstår i dag som et flot eksempel på tidligere tiders markante byggerier, hvor der ikke blev sparet på detaljerne, de eksklusive byggematerialer og udsmykningen i form af gesimser, tårne, kviste og sandstensudsmykninger.

De sortglaserede og håndstøgne vingetagsten fra Monier er på alle måder prikken over i'et på Korsør Banegård.
Korsør Banegård er fra en tid, hvor man bestemt ikke var karrig med de arkitektoniske bygningsdetaljer.
Korsør Banegård er fra en tid, hvor man bestemt ikke var karrig med de arkitektoniske bygningsdetaljer.