TAGET NR. 1 - 2010

TAGET 1, 2010
Forside til TAGET nr. 1 2010

Så er vi parat med årets første udgave af Moniers nyhedsbrev TAGET. Her finder du tre spændende artikler, der omhandler tre vidt forskellige emner – en produktnyhed, der helt sikkert vil glæde mange håndværkere, der arbejder med den populære Hollander falstagsten, renoveringen af Kanslergården på Østerbro i København og endelig kan du læse om Moniers spændende forårsturné. Mange håndværkere har efterspurgt en bedre binder til montering af Hollander falstagsten. Vi har lyttet til ønskerne og udviklet en helt ny værktøjsfri binder, der gør monteringen langt nemmere. Vi har med den nye binder lagt 100% vægt på brugervenlighed – og så har den ”indbygget lyd”. Kanslergården på Østerbro er opført i 1918. En fredet ejendom, der netop har gennemgået en større tag- og facaderenovering. Vi kigger bag facaden og snakker med nogle af de parter, som har været involveret i det store projekt bl.a. arkitektfirmaet, entreprenøren og Kulturarvsstyrelsen. Endelig løfter vi sløret for nogle af Moniers forårsaktiviteter, hvor vi bl.a. drager på turné til landets større indkøbscentre for at sætte fokus på tagrenovering.  Vi slår det store Monier-telt op i 9 forskellige byer. Der er nok af godt læsestof i TAGET nr. 1, så rigtig god fornøjelse.