Monier på tagturné

Når vinteren har løsnet sit greb om Danmark, og kalenderen står på forår, så drager Monier på turné. For at sætte ekstra fokus på tagrenovering og Moniers store produktprogram har vi i år valgt at prøve noget helt nyt. Vi rykker simpelthen teltpælene op og tager ud der, hvor familien Danmark gør deres indkøb. I bedste cirkusstil vil vi i marts og april drage rundt i landet og slå Monier-teltet op ved 9 af landets store indkøbscentre. Her håber vi at møde en masse potentielle tagkøbere, der går med tankerne og drømmene om at renovere et gammelt, nedslidt tag.

Monier på tagturné

Tag fra mange vinkler

I teltet har vi opbygget en spændende og inspirerende udstilling, der kommer hele vejen rundt om taget – historisk, arkitektonisk og set ud fra mere farverige og sjove indgangsvinkler. Der vil blive afholdt konkurrencer, budt på en kop kaffe, og børnene får deres helt eget hjørne. Udstillingen vil naturligvis også omfatte en præsentation af Moniers brede produktprogram inden for tegl- og betontagsten, ligesom vores salgsfolk og de lokale tagpartnere vil stå parat til at svare på spørgsmål, lave beregninger og afgive tilbud på oplægningen af et nyt tag. Vi håber på denne måde at give folk en anderledes oplevelse, der viser, at husets femte facade har meget mere at byde på, end man måske umiddelbart skulle tro, for tag er ikke bare tag!

Også for fagfolk

På udstillingsdagene vil Moniers tagtelt være åben for alle interesserede fra kl. 13 til kl. 20. Formiddagen har vi reserveret til specielle tagseminarer, der henvender sig til bl.a. håndværkere og arkitekter. Her er der mulighed for at komme helt tæt på Moniers produkter og få større viden om de nyeste landvindinger inden for tagområdet - med andre ord "Fremtidens Tag". Her vil vi bl.a. fortælle spændende nyt om "Moniers Forstærkningssystem" - MFS, som helt sikkert vil få stor betydning for fremtidens tagrenovering. Vi vil vise dig fremtidens tagsten, som nedbryder giftige udstødningsgasser, vi vil fortælle om nye, billige og mere effektive isoleringsmetoder samt sætte fokus på solenergi og lavere energiforbrug. Hvis du vil vide mere om, hvordan du tilmelder dig seminarerne om "Fremtidens Tag", er du velkommen til at kontakte Monier på tag@monier.com.

Vi ser frem til et lunt og travlt forår, når Monier drager på turné – og vi håber, at også du vil kigge forbi tagteltet, når vi kommer til en by i nærheden af dig!

turplan
22/3 - 23/3ÅrhusBilka, Tilst
25/3 - 26/3AalborgAalborg Storcenter
29/3RandersRanders Storcenter
31/3KoldingKolding Storcenter
6/4HolstebroBilka
8/4 - 9/4KøbenhavnCity 2
12/4 - 13/4OdenseRosengårdscentret
15/4HerningHerning Centret
19/4 - 20/4KøbenhavnField´s

 

 

Monier udstilling