Gift til venstre hånd

Jægerspris Slot i Nordsjælland har siden begyndelsen af 1300-tallet været uløseligt forbundet med den lange række af danske konger og dronninger. Den første, der følte sig hjemme i de smukke omgivelser tæt på fjord og skov, var Erik Menved, der siden fik følgeskab af Valdemar Atterdag, Margrethe 1. og den byggeglade Christian 4., der også har sat sit tydelige præg på slottets arkitektur. Den sidste konge, som boede på Jægerspris Slot var Frederik 7., der måtte trodse modvilje og forargelse i sin kamp for det, han virkelig elskede.

Jægerspris Slot
På Jægerspris Slot er der oplagt tagstenenes Rolls Royce; håndstrøgne, sortglaserede Dantegl vingetagsten.

4 år i privat eje

Jægerspris Slot, der oprindelig hed Abrahamstrup, var i en kort periode fra 1673 til 1679 på private hænder. Ejeren Vincents Joakim von Hahn, der var jægermester og rådgiver ved kongens hof, overtog et slot, der bar tydelige spor efter svenskernes hærgen i Horns Herred under krigen 1657-60. Han udbedrede skaderne og omdøbte stedet til Jægerspris.

En simpel danserinde og modehandlerske

I 1854 flyttede Frederik 7. ind på Jægerspris. Kongen havde efter to forliste og barnløse ægteskaber, til stor forargelse for borgerskabet, giftet sig med den tidligere danserinde og modehandlerske Louise Christine Rasmussen. Som blot 11-årig blev Louise Christine, der var født uden for ægteskab, optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole. Det var her den unge danserinde og Danmarks kronprins første gang mødte hinanden. Kontakten blev bevaret, og nogle år senere bejlede prinsen til Louise Christine, der dog i første omgang takkede nej. I 1841 fødte hun en søn. Faderen var Carl Berling, der ikke alene var en indflydelsesrig bogtrykker og avisudgiver, han var også ven med kronprins Frederik. Ægteskab kom aldrig på tale. Sønnen kom i pleje, og Louise Rasmussen etablerede sig som modehandlerske i København.

Jægerspris Slot

Frederik Folkekær

Kronprins Frederik bevarede såvel venskabet med Carl Berling som kontakten til Louise Rasmussen. Efter tronbestigelsen i 1848 blev Carl Berling udnævnt til Frederik 7.s privatsekretær og sidenhen hofmarskal. Det var også ved denne lejlighed, at Frederik 7. ytrede ønske om at gifte sig med Louise Rasmussen, hvilket regeringen i første omgang forhindrede. Frederik 7., der hyppigt var på rejser rundt i riget, var i den brede befolkning en meget populær regent, der også gik under navnet ”Frederik Folkekær”. Frederik 7. fik til sidst sin vilje, og den 8. august 1850 var der vielse i Frederiksborg Slotskirke, hvor Louise Rasmussen blev gift til kongens venstre hånd, hvilket betød, at deres eventuelle børn ikke ville få arveret til tronen. Ved giftermålet udnævnte kongen sin hustru til lensgrevinde af Danner. Om det var et udtryk for sin store kærlighed vides ikke med sikkerhed, men på grevindens fødselsdag den 21. april 1854 køber Frederik 7. Jægerspris Slot.                              

Hetz og smædekampagner

Det var bestemt ikke alle, der var lige tilfredse med kongens nye alliance med grevinde Danner og hendes tidligere elsker Carl Berling. I 1858 forlangte regeringen Berling fyret, og grevinden fjernet fra hoffet. Kongen nægtede, og året efter trådte regeringen tilbage. Der var ingen ende på strømmen af rygter og den hetz, som blev ført mod grevinde Danner. Da Frederiksborg Slot brændte i december 1859, gik der rygter om, at det var grevinden, der bar skylden, da hun med vilje havde fyret alt for kraftigt i slottets kaminer. En tjenestepige kunne endda fortælle, at det hele var nøje planlagt, for to dage før branden var der på ordre fra grevinden blevet kørt to vognlæs tøj bort fra slottet. Den hadske stemning kulminerede nytårsaften, hvor en større samling mennesker trængte ind på Christiansborgs Ridebane og råbte ”Ned med grevinden! Leve kongen! Hurra!”. Grevinde Danner var ikke fin nok til Danmark konge. Hun var en ganske almindelig pige uden blåt blod i årerne, og så var hun tilmed et såkaldt uægte barn, der selv havde et barn uden for ægteskab. Det kunne næsten ikke blive værre. Det var specielt det københavnske borgerskab, der var utilfreds med grevindens indflydelse og den rolle, hun spillede i datidens samfund, mens folk rundt om i landet var mindre snobbede og ligefrem satte pris på grevinde Danner, der kunne være både kras og skarp i replikken.

Jægerspris Slot med håndstrøgne Dantegl vingetagsten.

Ulykkeligt stillede piger og trængende fruentimmere

Efter Frederik 7.s død i 1863 levede grevinde Danner et tilbagetrukket liv uden for offentlighedens søgelys. Knap et halvt år før sin død stiftede hun fundatsen ”Kong Frederik 7.s Stiftelse”, hvilket indebar, at Jægerpris Slot efter engelsk forbillede skulle indrettes til børnehjem for fattige og ulykkeligt stillede piger. Avlsgården, der omkransede gårdspladsen op mod slottet, blev derfor revet ned og i 1875 erstattet af en større børneinstitution. Grevinde Danners ønsker og tanker lever videre den dag i dag, hvor bygningerne omkring slottet stadig er hjemsted for børn, der i en kortere eller længere periode har behov for støtte og omsorg. For sin formue oprettede grevinde Danner også ”Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og trængende Fruentimmere af Arbejderklassen”. Det, der senere blev kendt som Dannerhuset. Grevinde Danner døde i Genua i 1874 under en af sine mange udlandsrejser.

Der blev bygget i 400 år

Jægerspris Slot er opført over en periode på omkring 400 år. Den ældste del er den tre etager høje nordfløj, hvor mure, kældre og sadeltag stammer fra 1300-1400-tallet. Det ottekantede trappetårn og den langstrakte sydfløj, der vender ud mod slotspladsen, er fra slutningen af 1500-tallet og bærer Christian 4. navnetræk. Den tredje fløj, østfløjen, blev opført af Christian 6. i 1730-31. Endelig satte også Frederik 5. sit præg på Jægerspris Slot ved i 1745 at forlænge den middelalderlige nordfløj. På slottets valmede tag er oplagt håndstrøgne, sortglaserede Dantegl vingetagsten, mens der på flere af de tilstødende bygninger er oplagt røde håndstrøgne Dantegl vingetagsten.

Jægerspris Slot
Europas ældste egetræ
Kong Frederik 7.s Stiftelse driver i dag Jægerspris Slot, hvor det bl.a. er muligt at opleve audienssalen, Frederik 7.s arbejdsværelse og grevinde Danners kabinet. I tilknytning til slottet ligger parken og mindelunden, hvor grevinde Danner ligger begravet. Til Jægerspris hører også de nærliggende skove Færgelunden, Slotshegnet, Kohaven og Nordskoven, hvor der findes flere spændende vandreture. Det er bl.a. i Nordskoven, at vi finder Kongeegen, Europas ældste egetræ, hvis alder er anslået til mellem 1500 og 2000 år. Læs mere om Jægerspris Slot, stiftelsen og den omkringliggende natur på www.kongfrederik.dk.