Kirker, guder og klokkeklang

Historien om de første bygningsværker med tegl

De ligger ofte højt og markant i landskabet, og de fleste er opført for næsten 1.000 år siden, da kristendommen fik tag i danskerne og langsomt fortrængte dyrkelsen af de nordiske guder. Det var munke, der førte den kristne tro nordpå, og her opførte de klostre og kirker af brændte sten. Ler fra den danske undergrund blev allerede brugt som byggemateriale til lerklinede huse, men kunsten at forme og brænde ler til tegl var noget helt nyt på disse breddegrader.

Munkene førte deres viden med fra Grækenland og Italien, men vi skal endnu længere væk for at finde oprindelsen til denne epokegørende opfindelse nemlig Mesopotamien, i dag en del af Irak, hvor man allerede for ca. 5.000 år siden mestrede kunsten at brænde tegl i form af både mursten, tagsten og glaserede klinker. Under den danske folkekirke er der i dag 2.354 kirker, bl.a. Thorup Kirke i Himmerland og Oppe Sundby Kirke i Nordsjælland.

1. Thorup Kirke
1. Thorup Kirke
2. Den tilsandede Kirke
2. Den tilsandede Kirke
3. Oppe Sundby Kirke
3. Oppe Sundby Kirke

Bygningsværker i særklasse

Julen er traditionernes fest. Hver en familie og hver en egn har sine traditioner, der ofte går i arv fra generation til generation. Før anden eller flæskestegen kommer på bordet juleaften, og der skal danses om juletræet og deles pakker ud, så er det for mange en fast skik at gå i kirke til julegudstjeneste. Et stemningsfyldt øjeblik midt i juleræset, hvor juleevangeliet forkyndes, og julens kendte salmer synges. Det foregår som oftest i nogle af landets prægtigste bygningsværker, kirkerne, hvoraf de ældste blev opført i 1100- og 1200-tallet. Vi tænker måske ikke så meget over det i det daglige, når vi hurtigt passerer forbi, men når vi så sidder der under hvælvingerne, kigger på kalkmalerierne, den gamle prædikestol eller granitdøbefonten, går det måske op for os, at dette Guds hus er noget helt i særklasse.                      

Fra bæverhaler til vingetagsten

Når man tænker på alderen og de værktøjer, man havde til rådighed dengang, er det imponerende at se, med hvilken præcision granitkvadre og munkesten er stablet ovenpå hinanden. Der blev ikke sparet på noget, og det tog da også flere år at opføre en landsbykirke. Først koret og skibet og sidenhen har man så tilføjet tårn og våbenhus.
I begyndelsen var tegl et kostbart byggemateriale, som kun blev brugt til opførelsen af kirker, klostre og borganlæg. De første former for tagbeklædning med tegl bestod af bæverhaler, munke og nonner. Bæverhaler er lange, flade tegltagsten, der er afrundet i den ene ende, så de minder om halen på en bæver. Munke- og nonnetagsten er buede tagsten, der skiftevis vender opad og nedad. Den udadbuede nonne ligger nederst på lægten og overgangen mellem to nonner dækkes af den indadbuede munk. Bæverhaler, munke og nonner, der havde deres storhedstid i middelalderen, ses i dag kun få steder i Danmark, fortrinsvis på historiske bygningsværker som f.eks. kirker. I midten af 1500-tallet blev vingetagstenen introduceret, og den blev hurtigt meget populær og den mest anvendte på danske tage.

Oppe Sundby Kirke

Leverandør til Danmarks rige kulturarv

Når de gamle danske landsbykirker trænger til nyt tag, rettes blikket som oftest nordpå til Volstrup Teglværk ved Sæby. Her producerer Monier de kendte Dantegl vingetagsten, der i mere end 125 år har sat præg på dansk byggeri. På Volstrup Teglværk gør vi brug af den nyeste teknologi i forbindelse med både produktion og kvalitetskontrol. Vi har dog ikke glemt vores rødder og de rige traditioner, som fremstillingen af tegltagsten bygger på, for i Volstrup har vi en hel afdeling, der udelukkende fremstiller håndstrøgne tegltagsten.

Når et gammelt, udtjent tegltag, der har ligget i måske 100 år eller mere, pilles ned, kommer et stykke Danmarkshistorie til syne. For tagfladen består ofte af tagsten fra flere forskellige teglværker, der for længst er nedlagt. Det afsløres af formen, størrelsen og ikke mindst de stempler, som findes på bagsiden af stenene. Med udgangspunkt i de gamle tagsten laves først en ny træform, hvorefter udrulleren og håndstrygeren tager fat på at fremstille det ønskede antal sten. Det kræver både råstyrke og håndelag, når vingetagsten, bæverhaler og munke og nonner formes med de bare næver. På den måde har mange historiske og bevaringsværdige bygninger fået nyt liv med håndstrøgne tegltagsten fra Monier.

Oppe Sundby Sognehus

Julen er en hedensk højtid

Mange kirker og klostre blev anlagt tæt på gamle hedenske kultsteder f.eks. helligkilder, hvilket var et smart træk fra munkenes side, for på den måde fik de nemmere befolkningen til at acceptere den kristne tro og langsomt droppe dyrkelsen af de nordiske guder. Det var dog ikke alle fortidens skikke, som det lykkedes at få bugt med. Årets korteste dag, også kendt som vintersolhverv, var en glædens tid. Langsomt blev dagene længere, og det fejrede vores forfædre med store hedenske gilder, hvor der blev spist, drukket og ofret til guderne.

Festlighederne, som fandt sted fra midten af januar, gik under navnet jól, der er det oldnordiske ord for jul og betyder festerne. Der blev gjort et ihærdigt forsøg på at erstatte ordet med Kristmesse (Christmas), men det mislykkedes i de nordiske lande, hvor man holdt fast ved det gamle ord jul og mange af de skikke, som var knyttet til de gamle solhvervsfester. Med julen fejrer vi Jesu Kristi fødsel, men i virkeligheden er det en højtid, der har sine rødder i en tid, hvor vi nordboer dyrkede Odin og Thor.

Info

Thorup Kirke ligger højt og ensomt i udkanten af Rold Skov. Det kan umiddelbart undre én, at kirken ikke ligger i en af de nærliggende landsbyer Hellum eller Thorup. Forklaringen finder vi måske i et gammelt sagn, der fortæller, at det oprindeligt var planen at bygge kirken i nærheden af gården Tulsted. Arbejdet var igangsat, men man stødte på uforklarlige kræfter, der gjorde alt for at stoppe byggeriet. Det murværk, som stenhuggeren og hans folk havde opført i løbet af en dag, blev revet ned den følgende nat. Dette gentog sig dag efter dag, så til sidst stod det klart for alle, at der måtte findes et nyt sted at opføre kirken. Et spand okser blev sluppet løs, og der, hvor de lagde sig til at sove for natten, skulle Guds hus bygges. Måske mere end blot et sagn, for med til historien hører, at der rent faktisk er fundet en kirketomt i nærheden af gården Tulsted. Taget på Thorup Kirke er renoveret med røde håndbearbejdede Dantegl. 
      
Den ældste del af Oppe Sundby Kirke, skibet og koret, er opført i 1100-tallet af rå kampesten og tilhuggede granitkvadre. Senere er skibet blevet forlænget med munkesten, og der er tilføjet både våbenhus og sakristi. Tårnet er opført omkring 1550. På såvel Oppe Sundby Kirke som det nærliggende sognehus er der oplagt røde Dantegl vingetagsten. 

Vi har udgivet specialbrochuren ”Håndstrøgne tagsten”, hvor du kan læse meget mere om historien, processen, oplægning, understrygning og de forskellige håndstrøgne tagsten.