Kirken med de hollandske tegltagsten

Når taget på et ganske almindeligt hus skal renoveres, kan der i visse boligområder være regler for, hvilke tagmaterialer, som må anvendes, men i langt de fleste tilfælde er valget helt op til husejeren. Før man tager fat på nybyggeri eller renovering af et tag, er det dog altid en god idé først at kontakte kommunens tekniske afdeling for at høre, om der skulle være specielle bestemmelser for det pågældende område. Når det handler om fredede og historiske bygninger som f.eks. kirker, gælder helt andre regler. Her handler det i videst muligt omfang om at bevare bygningsværkets oprindelige udseende.

KDN falstagsten

Det stiller store krav til de involverede arkitekter og håndværkere, da det ofte er flere hundrede år siden bygningen blev opført, og de materialer, som blev anvendt dengang er måske ikke længere tilgængelige. Når det handler om tagmaterialer til netop historiske bygningsværker, er der dog altid god hjælp at hente på Volstrup Teglværk, hvor der som det eneste sted i Skandinavien fremstilles håndstrøgne tegltagsten efter mål. En bygning behøver dog ikke at være mere end 100 år, før der opstår problemer med at finde frem til den oprindelige tagsten, som det var tilfældet, da Vejgaard Kirke ved Aalborg gennemgik en større renovering i 2010.

KDN tagsten på Vejgaard Kirke

Lidt historie

Grundstenen til Vejgaard Kirke blev lagt den 3. juni 1904, og allerede et halvt år senere den 18. december blev den indviet af stiftets biskop Frederik Nielsen. Kirken, der er opført af kløvede kampesten, røde teglsten og sortglaserede falstagsten, er tegnet af den københavnske arkitekt Kristoffer Varming. Han var kendt for at bygge efter danske traditioner, hvor netop tegl er et gennemgående materiale i både facader og tagdækning. Ud over Vejgaard Kirke har Kristoffer Varming også slået stregerne til Bangsbostrand Kirke i Frederikshavn, Fjerritslev Kirke, Harboøre Kirke, Vinderup Kirke og ikke mindst hovedværket Kingos Kirke i København.

KDN falstagsten

Træskosnude som målestok

Det var TL BYG A/S, Aalborg og projektleder Per Jørgensen, der stod for renoveringen af taget på Vejgaard Kirke.

Tagstenene, hvoraf de ældste har ligget på kirken siden opførelsen i 1904, var tjenlige til udskiftning, mens den underliggende spærkonstruktion var i meget fin stand, fortæller Per Jørgensen. Vind og vejr havde ikke blot slidt på tagfladen, men også på den øverste del af murværket, der måtte pilles ned og mures op på ny. Samtidig med renoveringen af taget blev kirkens loft grundigt isoleret, men før det arbejde kunne påbegyndes, måtte vi først rengøre hvælvingerne og fjerne de mange murbrokker, som håndværkerne havde efterladt i forbindelse med opførelsen.

Kirken fik et nyt, traditionelt undertag bestående af brædder og tagpap, hvor de gamle håndværksmæssige traditioner blev holdt i hævd, fortæller Per Jørgensen.

Brædderne, som udgør underlaget for tagpappet, blev oplagt med et helt bestemt mellemrum svarende til højden på snuden af en træsko. Det lyder måske umiddelbart underligt, men tidligere tiders håndværkere gik i træsko, så det var meget bekvemt at bruge snuden af træskoen som målestok i stedet for at bruge en tommestok.

KDN falstagsten fra Monier.

Fandt den helt rigtige tagsten i Holland

Arkitekt på opgaven var Per Seeberg fra KS Arkitekter i Aalborg.

Da Vejgaard Kirke blev opført, valgte man at oplægge en glaseret matsort falstagsten af hollandsk fabrikat. Det var en tagstenstype, som ikke var særlig kendt og anvendt i Danmark, hvilket også sidenhen skulle give problemer, da kirken blev udvidet med sideskibe i henholdsvis 1940 og 1966, fortæller Per Seeberg, arkitekt m.a.a. I forbindelse med dette arbejde har man åbenbart ikke kunnet skaffe den specielle falstagsten, så på sideskibene blev der i stedet oplagt traditionelle moccafarvede vingetagsten. Da vi tog fat på renoveringsarbejdet, var udgangspunktet at finde en tegltagsten, der matchede den oprindelige så godt som overhovedet muligt. Det skulle vise sig at blive lidt af en opgave, for en sådan tagsten fandtes ikke umiddelbart på det danske marked, men via Moniers søsterselskab, den hollandske tagstensproducent KDN, lykkedes det at finde frem til den helt rigtige model.

Det er en forholdsvis lille falstagsten, der oplægges, så tagstenene overlapper hinanden med en halv sten i det, der hedder halvstensforband. I forhold til f.eks. vingetagsten, der ligger i lige rækker, giver det tagfladen et helt andet udtryk. I Holland og nabolandene Belgien og Tyskland, hvor denne type falstagsten er mere almindelig, markedsføres de under navnet Model Kruispan.      

Ikke to kirker er ens

Hver gang jeg tager fat på istandsættelsen af en kirke, er det en spændende rejse ind i stedets historie og de handlinger, der udspiller sig her, fortæller Per Seeberg, der har arbejdet med renovering af kirker siden 1976. For at opnå det optimale resultat er det helt nødvendigt at sætte sig grundigt ind i stedets baggrund og historie, for ikke to kirker er ens. Når man skal arbejde med en kirkes rum, kræver det naturligvis også, at man har en vis indsigt i den kristne tro.

Istandsættelsen af Vejgaard Kirke, der omfattede både det ydre og det indre, blev afsluttet i foråret 2010. Få flere informationer på www.vejgaardsogn.dk

Artiklens byggebilleder er venligst udlånt af TL BYG A/S.

MERE FRA TAGET NR. 3: