Minster på taget

Et gammelt ordsprog lyder: ”Penge sparet er penge tjent” – og det er netop budskabet i denne artikel, hvor vi besøger en byggeplads i Pandrup i Nordjylland, hvor Tømrerfirmaet Søren Bernhard Pedersen A/S er i fuld gang med at opføre 12 dobbelthuse. Her førte et krav om at spare samlet 200.000 kroner til, at hovedentreprenør og bygherre så sig om efter en anden tagløsning. Valget faldt på den helt plane Minster betontagsten fra Monier. Et spændende og økonomisk attraktivt alternativ til de traditionelle skiferplader fremstillet af fibercement.

Minster betontagsten

Det er Nørresundby Boligselskab, der opfører de attraktive dobbelthuse på en grund, hvor kommunens materielgård tidligere havde til huse. Boligerne er tegnet af arkitektfirmaet Jørgen Ussing i Løkken.

Vi vandt hovedentreprisen på projektet, hvor de første boliger skal stå indflytningsklar i midten af januar 2012, fortæller Søren Bernhard Pedersen. På denne type byggesager kommer der ofte en sparerunde, hvor bygherren spørger, om vi har nogle forslag til, hvor der kan hentes lidt, ved at anvende andre materialer end de foreskrevne, eller ved at bruge mindre krævende arbejdsmetoder. I dette tilfælde handlede det om at spare samlet 200.000 kroner. Ikke noget stort beløb, når man tænker på, at der er 24 boliger, men pengene skal findes et sted for at få enderne til at nå sammen.

Minster betontagsten

Arkitekt og bygherre havde i første omgang valgt, at der skulle anvendes skiferplader af fibercement som tagdækningsmateriale. Med samlet 3.000 kvadratmeter tag viste det sig dog hurtigt, at der var mange penge at spare ved at vælge en alternativ tagløsning.     

Vi undersøgte markedet for alternative tagløsninger til skiferplader og blev opmærksom på Minster fra Monier. Det var en løsning, som faldt i bygherrens smag, og vi har vel sparet omkring 100.000 kroner ved at vælge denne løsning. Jeg føler på ingen måde, at vi har fået et ringere produkt. Vi har fået en tagsten, der med sine rene linjer og helt plane overflade klæder byggeriet på smukkeste vis. Jeg synes, det er et rigtig godt kompromis – vi har sparet nogle penge, og rent udseendemæssigt er denne løsning ikke langt fra den, som arkitekten oprindelig havde forestillet sig. Jeg er selv meget tilfreds med, at valget i sidste ende faldt på Minster. De håndværkere, som har arbejdet med stenen, har også kun godt at sige, selvom de lige skulle vænne sig til formen og måden, de fastgøres på.

Minster betontagsten
Søren Bernhard Pedersen i samtale med Ulrik Burlund fra Monier.
De første huse skal stå indflytningsklare i januar 2012.

Den plane tagløsning er bl.a. valgt, fordi der skal monteres solceller på de boliger, hvis tagflader ligger optimalt i forhold til solen. Det vil fortrinsvis sige sydvendte tagflader. Den producerede el fordeles til hele bebyggelsen. Tømrerfirmaet Søren Bernhard Pedersen A/S har valgt at benytte J. O. Tagdækning, Bjerringbro, som underleverandør i forbindelse med oplægning af tagsten.

Vil du vide mere om Minster, så besøg monier.dk eller altomtaget.dk

minster
Længde: 420 mm
Bredde: 330 mm
Dækbredde: 300 mm
Lægteafstand: 312-340 mm
Forbrug: 9,7 stk./m²
Vægt: 5,3 kg/stk.
Taghældning: 17,5°
INFO
Tømrerfirmaet Søren Bernhard Pedersen A/S, der har til huse på Mineralvej i Aalborg Øst, blev stiftet i 1988, som et traditionelt tømrer/snedker- og murerfirma. I dag beskæftiger virksomheden sig med alt inden for byggeri og har stor erfaring i gennemførelsen af byggeopgaver i hoved- og totalentreprise. Tømrerfirmaet Søren Bernhard Pedersen A/S rådgiver ligeledes om energiforbedringer i boligen, det vil sige hvilke besparelsestiltag, der betyder mest for varmeøkonomien, og i hvilken rækkefølge de bør udføres. Læs mere på www.s-bernhard.dk.

MERE FRA TAGET NR. 6: