Dantegl Nova - en helt fantastisk tagsten!

I efteråret 2011 introducerede Monier et nyt medlem af den populære Dantegl-familie – nemlig Dantegl Nova, som nu for alvor er ved at finde vej til danskernes tage. Vi har besøgt en byggeplads i Aalborg-bydelen Hasseris, hvor husejeren har valgt en engoberet naturrød Nova til renoveringen af en murermestervilla fra 1938. Husejeren er godt tilfreds, når han retter blikket mod sit nye tag, men hvad siger de håndværkere, som har stået for oplægningen?

Renovering med Dantegl Nova på murermestervilla i Hasseris
Renovering med Dantegl Nova på murermestervilla i Hasseris.

Jeg vil gerne sige en helt masse, men det kan jeg ikke, for der er kun ét, der falder mig ind, og det er, at det er en helt fantastisk tagsten! Så kort og præcis er udmeldingen fra murer Søren Olesen, Leif Olesen og Sønner ApS, Aalborg, når man beder ham vurdere Dantegl Nova. Der er naturligvis altid nogle småting, men det er kosmetiske detaljer og et spørgsmål om smag, som intet har med det overordnede indtryk at gøre, nemlig at det er en solid og stærk falstagsten, der ligger yderst stabilt på lægterne.

Storm med vindstød af orkanstyrke

Ja, når tagstenene først er monteret, så er de ikke til at rokke ud af stedet. Huset i Hasseris, som vi er i fuld gang med at renovere, ligger meget højt og dermed udsat, når en kraftig storm fejer ind over landet fra vest. Hvordan Dantegl Nova klarede sådan en omgang, fik vi hurtigt svar på, for under oplægningen i efteråret 2011 meldte meteorologerne pludselig om storm med vindstød af orkanstyrke i det nordjyske. Og det fik vi, så vi var spændt på, hvad det var for et syn, der mødte os den følgende dag. Dantegl Nova havde bestået prøven – ikke en eneste sten havde forrykket sig eller var knækket.

Dantegl Nova naturrød falstagsten

Plads til begejstring

Efter blot nogle få minutters samtale med murersjakket fra Leif Olesen og Sønner ApS fornemmer man deres store passion for murerfaget og de udfordringer, som renoveringen af en gammel villa dagligt stiller dem over for. Her er et ægte engagement i opgaven, valget af materialer og metoder samt ikke mindst en stor respekt for den oprindelige bygnings sjæl og arkitektur.

Det er en villa med mange flotte detaljer, som er forsøgt bevaret i valget af materialer og de ændringer, som er sket for at opfylde nutidens krav til en moderne bolig, hvor der er både plads og rigeligt med lysindfald, udtaler Søren Olesen. Villaen er fra en periode, hvor der var både økonomi og tid til at konstruere et væld af detaljer og det ikke mindst i murværket, hvilket ses overalt i Aalborg-bydelen Hasseris, der er et rent stilstudie i arkitektoniske perler.

Også taget er der gjort ekstra meget ud af. Til den ene side har det en traditionel 45° taghældning, mens det til den anden side har et elegant svaj fra rygning til tagfod. Det stiller krav til både oplægningen og valget af tagmaterialer, men også her har Dantegl Nova vist sig at være helt ideel, for trods det store svaj ligger tagstenene helt tæt. Farvemæssigt synes jeg også den naturrøde Dantegl Nova går godt i spænd med de gule, vejrbidte murstensfacader.

Dantegl Nova

Fra kælder til kvist

Murermestervillaen på Cortesvej i Hasseris skal igennem den helt store omgang fra kælder til kvist. Hele murerarbejdet, der foruden taget også omfatter en udgravning af kælderen, så den kan bruges til beboelse, er lagt i hænderne på murerfirmaet Leif Olesen og Sønner ApS. Virksomheden, som Leif Olesen etablerede i 1977, beskæftiger i dag også sønnen Søren Olesen og barnebarnet Kasper Olesen. Virksomheden har i alt 7 ansatte, der arbejder med både renovering, nybyggeri og reparation i Aalborg-området.

Vil du vide mere om Dantegl Nova, der i sin udformning bygger på den nyeste forskning inden for tagmaterialer, så klik ind på www.monier.dk eller kontakt kundeservice på 96 31 61 00. I Taget nr. 5/2011 kan du læse en artikel om de mange fordele ved Dantegl Nova.

Holdet bag tagrenoveringen med Dantegl Nova. Fra venstre murer Kasper Olesen, murer Hans Rasmussen, murerarbejdsmand/brolægger Claus Giliamsen og murer Søren Olesen.
Holdet bag tagrenoveringen med Dantegl Nova. Fra venstre murer Kasper Olesen, murer Hans Rasmussen, murerarbejdsmand/brolægger Claus Giliamsen og murer Søren Olesen.
Dantegl Nova

Længde: 450 mm
Bredde: 286 mm
Dækbredde: 238 mm
Lægteafstand: 342-372 mm
Forbrug: 11,3-12,3 stk./m²
Vægt: ca. 3,5 kg/stk.
Taghældning: 15°
Farver: Engoberet Naturrød, Engoberet Sort, Ædelengoberet Sort

MERE FRA TAGET NR. 1: