B&C Polar – ny betontagsten fra Monier

Naturen på dagsordenen

I Norden har vi en lang tradition for at bruge naturens materialer i arkitektur, kunsthåndværk og design. Mange af Nordens ypperste arkitekter og designere har gennem tiderne ladet sig inspirere af naturens mangfoldighed af farver og former. Naturen og herunder årstidernes skiften, er en del af vores fælles hverdag og livsrytme. Vi taler helt naturligt meget om vejret, fordi det har så stor indvirkning og betydning for vores daglige gøren og laden. De synlige klimaforandringer har sat fokus på naturen, som noget vi ikke blot må tage for givet. Vi er mere end nogensinde bevidste om naturens kvaliteter, dens sårbarhed og de ting, den frembringer til vores gavn og glæde. Det afspejler sig tydeligt i både byggeskik og boligindretning, hvor der lægges større vægt på valget af tidløse naturmaterialer og i vid udstrækning tages udgangspunkt i naturens farver og mønstre. 

 

Naturens farver
B&C Polar

De matte farver inspireret af den nordiske natur

Med inspiration i den nordiske natur, der i sit udtryk spænder vidt fra det blide til det barske og stormomsuste, har Monier udviklet B&C Polar. En betontagsten, der i sine grundelementer er ren natur fremstillet af sand, vand og cement, men med en sammensætning, der gør, at B&C Polar kan modstå det omskiftelige og hårde nordiske vejrlig. Naturens kræfter spiller altid en afgørende rolle, når man skal udvikle en ny tagsten. I dette tilfælde har vi også farvemæssigt ladet os inspirere af naturens farveskala. B&C Polars karakteristika er den varme og matte farveglød, der harmonerer smukt med de fleste facadefarver. Den unikke overfladebehandling sikrer, at farven har en lang levetid. Overfladen har desuden den ekstra fordel, at den er varmereflekterende, hvilket giver et bedre indeklima om sommeren. B&C Polar leveres i farverne: Teglrød, sortbrun, grå og brun. 

B&C Polar findes også med Danflock systemfuge, som overflødiggør brugen af undertag.       

B&C betontagsten.

B&C Protector 2.0

B&C Polar er ikke den eneste nyhed. Vi har også opgraderet B&C Protector, så den populære betontagsten har fået en endnu hårdere overflade, der beholder glansen længere og har en øget beskyttelse mod smuds. B&C Protector Danflock har gennemgået en tilsvarende opgradering. 

b&c polar

Længde: 420 mm
Bredde: 330 mm
Dækbredde: 300 mm
Lægteafstand: 270-370 mm
Forbrug: 9 stk./m²
Vægt: 4,6 kg/stk.
Taghældning: 14°
Farver: Teglrød, sortbrun, grå og brun
Leveres også med Danflock systemfuge  

MERE FRA TAGET NR. 6: