Det første tag med B&C Polar

B&C Polar er navnet på den nye tagsten i Moniers program. En betontagsten udviklet til at klare det omskiftelige og ofte barske nordiske klima, og det i varme og matte farver inspireret af den nordiske natur. På en frostklar dag med høj, blå himmel besøgte vi Odense, hvor det første tag med B&C Polar blev oplagt i februar.

70'er villa efter renovering med B&C Polar
70'er villa efter renovering med B&C Polar

Med præsentationen af B&C Polar er Moniers udvalg af betontagsten blevet endnu mere attraktivt og mangfoldigt. B&C betontagsten med den smukke s-profil er en klassiker på danske tage. En kvalitetstagløsning, der hører til blandt de mest populære. Med inspiration i den nordiske naturs farvekort, der i sit udtryk spænder vidt fra det blide og solbeskinnede til det rå og stormomsuste, har Monier udviklet B&C Polar.

En betontagsten, der har de samme gode egenskaber som den traditionelle B&C betontagsten, men i en helt ny skala af varme og matte farver, der harmonerer smukt med de fleste facadefarver og -materialer. Et rigtig godt valg i forbindelse med renovering af ældre huse, hvor tagbeklædningen trænger til nyt liv. Overfladen har desuden den ekstra fordel, at den er varmereflekterende, hvilket giver et bedre indeklima om sommeren. B&C Polar leveres i farverne: Teglrød, sortbrun, grå og brun.

B&C Polar

Det første tag med B&C Polar blev i februar oplagt på en villa i landsbyen Korup i den nordlige udkant af Odense. For arbejdet stod Slukefter Tømrer- & Snedkerfirma ApS.

Taget på den røde murstensvilla fra 1970’erne var meget nedslidt, så en udskiftning var tiltrængt, fortæller tømrer René Møller. Ejeren overvejede at få oplagt en sort tagsten, men besluttede sig for at bevare husets oprindelige udtryk ved at vælge en brun tagsten magen til den, som oprindelig lå på huset. Den tagsten, som type- og farvemæssigt kom tættest på, var B&C Polar. Taget fik den helt store renovering med nyt undertag, lægter, tagfod og tagrender. B&C betontagstenen har en utrolig flot profil, som skaber en harmonisk tagflade, og med B&C Polar er der skabt helt nye muligheder for at lege med farverne.

B&C Polar brun

B&C Polar findes også med Danflock systemfuge, som overflødiggør brugen af undertag. Du kan læse mere om B&C Polar her.