TAGINFO 5 - 2013

B&C Protector 2.0 - endnu længere levetid

Monier har et stort og alsidigt program af betontagsten, der, hvad farver og overflader angår, er udviklet specielt til det danske klima og den danske byggeskik. B&C er ikke bare navnet på en betontagsten, det er et begreb i dansk byggeri. B&C betontagsten står for kvalitet og fortsat udvikling, for hos Monier har vi altid fokus på at levere nye og endnu bedre tagmaterialer. Vi bruger hvert år mange ressourcer på forskning og udvikling. Senest har den populære B&C Protector fået en opgradering.

B&C Protector 2.0
B&C Protector 2.0 Sort
B&C Protector 2.0 Koralrød
B&C Protector 2.0 Skifer

B&C Protector er den gennemfarvede betontagsten med den unikke, glansfulde overflade, der har en lang æstetisk levetid. I produktionsprocessen får tagstenen en speciel overfladebehandling, der er særdeles UV-bestandig, hvilket modvirker, at farven falmer. Ved valget af B&C Protector får du en betontagsten, der er skabt til at holde længe, en meget stærk og holdbar tagsten, der med sine klare, mættede farver giver et karakteristisk og farvestærkt tag med glansfuld overflade.

Den nye, opgraderede udgave af den populære tagsten, B&C Protector 2.0, har en endnu hårdere overflade, der giver øget beskyttelse mod smuds, hvilket er med til at forlænge den glansfulde overflades levetid betragteligt.

Leveres i farverne sort, koralrød og skifer. B&C Protector 2.0 med Danflock systemfuge – tagstenen, der kan oplægges uden brug af undertag – har gennemgået en tilsvarende opgradering.