TAGINFO 1 - 2014

Monier bød velkommen i tag-byen

Hvert andet år omdannes Messe C i Fredericia til et rent slaraffenland for håndværkere, entreprenører, rådgivere og andre fagfolk, når den danske byggebranche sætter hinanden stævne under samme tag i den gamle fæstningsby Fredericia. I år var 16. gang, den traditionsrige messe blev afholdt.

Moniers stand på Byggeri ´14

For de omkring 300 udstillere er de fire dage, messen varer, kulminationen på måneders forberedelse og planlægning. Der ofres mange ressourcer og kreative tanker på at skabe de bedste og mest indbydende udstillingsmiljøer, for byggerimessen er som et kæmpestort udstillingsvindue, hvor de danske producenter af byggematerialer præsenterer de nyeste produkter, og hvor håndværkere fra nær og fjern kommer for at hente inspiration og ny viden.

Moniers tag-by på Byggeri ´14

Hos Monier har vi også lagt os i selen for at skabe et helt nyt udtryk til Byggeri 2014. Resultatet blev en hel tag-by opbygget af huse i forskellige størrelser og udformninger. På tagfladerne blev oplagt tagsten fra vores store produktprogram, mens husenes indre og de mange flader blev brugt til formidling og udstilling af bl.a. tilbehør. I tag-byen kunne de besøgende naturligvis også møde håndstrygerne fra Volstrup Teglværk, der fremstiller håndstrøgne Dantegl vingetagsten efter metoder og traditioner, som har været brugt i århundreder.

Håndstrygerne på Byggeri ´14

På byggerimessen præsenterede vi også den nye falstagsten Achat, der er kendetegnet ved sin tydelige nordiske bølgeprofil og sit enkle formsprog, der har resulteret i tildelingen af den prestigefyldte designudmærkelse Red Dot Design Award. På messen lancerede vi også vores nye 30 års totalgaranti på B&C betontagsten.

Moniers stand på Byggeri ´14

Tilstrømningen til messen var som sædvanlig stor – ikke mindst torsdag og fredag, hvor busser fyldt med forventningsfulde byggefolk fra hver en kant af Danmark holdt i lange køer. I alt 27.149 besøgte Byggeri 2014. Vi siger på gensyn i 2016!

Moniers tag-by på Byggeri ´14