TAGINFO 14 - 2014

Siden 1749 har Frederiksberg Have været et populært udflugtsmål for hovedstadens borgere. Ved hovedindgangen på Frederiksberg Runddel ligger Prinsens Gård, som dronning Sophie Amalie lod opføre omkring 1670. Gartnergården er en del af Prinsens Gård. Som navnet antyder, blev bygningerne brugt til opbevaring og som bolig for de folk, som var beskæftiget med at passe det store haveanlæg. Den gamle bindingsværksbygning, der bærer tydeligt præg af, at der er bygget til efterhånden, som der krævedes mere plads, har gennemgået en opfattende restaurering af facader og tag. 

Gartnergården PÅ Frederiksberg

Gartnergården med Håndbearbejdede Dantegl vingetagsten

Fra Prinsessernes Gård til Prinsens Gård

Prinsens Gård hed oprindelig Prinsessernes Gård, da den blev opført til Frederik 3.s døtre prinsesse Vilhelmine Ernestine og prinsesse Ulrikke Elenore. Da gården i 1680 blev foræret til kronprins Frederik, den senere Frederik 4., ændredes navnet til Prinsens Gård. Stedet, der lå smukt med store jordtilliggender, blev hurtigt et yndet tilholdssted for den kongelige familie. Efter en rejse til Italien i 1692 fik kronprins Frederik anlagt en barokhave på stedet. I den oprindeligt trelængede gård blev der i den sydlige fløj indrettet et orangeri, som var en naturlig del af datidens italienske haveanlæg. 

Dantegl Håndbearbejdede vingetagsten

Både gartner og arkitekt

Opgaven blev lagt i hænderne på en af Danmarks betydeligste arkitekter Nicolai Eigtved, der bl.a. har tegnet de fire palæer på Amalienborg Slotsplads. Nicolai Eigtved var tillige uddannet gartner, så han var den rigtige til at tegne et orangeri, hvori der kunne dyrkes citrustræer og andre eksotiske planter. Hele ejendommen blev ved samme lejlighed forhøjet med en etage.

I 1753 nedbrændte Prinsens Gård. Kun orangeriet overlevede flammernes hærgen. I stedet for hovedbygningen blev der opført et pompøst indgangsparti i sandsten til Frederiksberg Have tegnet af Lauritz de Thurah. For at bevare symmetrien blev der parallelt med orangeriet mod syd anlagt en tilsvarende bygning mod nord, som blev indrettet til hestestald og gartnerbolig. Bag denne bygning finder vi den ejendom, som i dag kaldes Gartnergården.

Gartnergården med Håndbearbejdede Dantegl
Den nyrestaurerede Gartnergård med Håndbearbejdede Dantegl.

Med respekt for tidens tand

Gartnergårdens facader og tag har i løbet af 2013 og 2014 gennemgået den helt store restaurering. Det gamle, understrøgne tegltag er udskiftet med nye, røde håndbearbejdede Dantegl vingetagsten. Trækonstruktionen i såvel bindingsværk som tag er i den forbindelse blevet undersøgt for skader og råd, og de ødelagte dele udskiftet. Hvor gammel bygningen er vides ikke, da kildematerialet er yderst sparsomt, men den har med sikkerhed eksisteret i 1798. Den trefløjede bygning ses på de plantegninger, som blev udarbejdet i forbindelse med, at Frederiksberg Have blev omlagt fra barokanlæg til en romantisk engelsk have, hvilket var den foretrukne stilretning ved indgangen til 1800-tallet.  

I virkeligheden er der slet ikke tale om én bygning, men flere bygninger. Gartnergården er nemlig et godt eksempel på en historisk ejendom, hvor man har bygget til i etaper efterhånden, som man fik brug for mere plads. Det fornemmer man tydeligt, når man ser tagfladernes varierende højde og brugen af forskellige facadematerialer. Gartnergården er en fredet ejendom, hvor tidens tand har sat sine tydelige spor. Der er sætningsskader, som helt naturligt har forplantet sig op gennem bygningen til tagkonstruktionen, hvor der er opstået skævheder og forskydninger. Det stiller helt særlige krav til håndværkerne, da det handler om at bevare husets udseende og udtryk uden at lave nogen form for genopretning af spær og lægter. De skævheder, som er opstået gennem mere end 200 år, skal bevares. 

Håndbearbejdede Dantegl tagsten

Et krav om anvendelse af hele tagsten

Når der er tale om en fredet ejendom, er det ligeledes et krav, at der udelukkende anvendes hele tagsten i hele tagfladens højde fra tagfod til tagkip. Det giver det smukkeste og mest harmoniske udtryk. Det kræver et godt forarbejde og en del udregninger, men det betaler sig i sidste ende. I første omgang handler det om at få fastlagt den gunstigste lægteafstand for at få tagfladen til at gå op med hele sten. 

Prinsens Gård og Gartnergården ejes af staten. Bygherre på den gennemførte restaurering er Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, og rådgivere er kongelige bygningsinspektører Bertelsen og Scheving Arkitekter ApS, København. Jakon A/S, Ballerup, har stået for tømrerarbejdet, og taget er oplagt af Hansen og Graversen Murermestre A/S, Hillerød.

Billedet viser tydeligt de udfordringer, som håndværkerne havde i forbindelse med lægtningen af den skæve tagflade.
Billedet viser tydeligt de udfordringer, som håndværkerne havde i forbindelse med lægtningen af den skæve tagflade.

Sommerslot på toppen af bjerget 

Forholdene på Prinsens Gård var ikke en konge værdig, så i år 1700 satte den nykronede Frederik 4. gang i byggeriet af en ny sommerresidens, som blev anlagt på toppen af Solbjerget. På den måde opstod navnet Frederiksberg, der ikke kun gav navn til et slot og en have, men til en hel bydel, der indtil da var kendt som Ny Hollænderby eller Ny Amager.

Dantegl Håndbearbejdede vingetagsten

Frederiksberg Have dannede rammen om mange kongelige fester, men fra 1749 var der også offentlig adgang til det store anlæg, hvor der var rigeligt at se på. Det, der trak det største publikum, var uden tvivl kongens menageri med vilde og eksotiske dyr. Der var løver, tigre, leoparder, kameler, dromedarer, strudse og volierer med farverige fugle fra fjerne himmelstrøg. Menageriet blev lukket i 1768 efter, at en løve havde ædt dyrepasseren. Der blev i stedet indhegnet to dyrehaver til hjorte og vildsvin, hvilket i 1859 førte til oprettelsen af Danmarks første zoologiske have, København Zoo.