TAGINFO 12 - 2015

Midt i Søllerød by med udsigt til gadekær, kro og landsbykirke ligger Mothsgaarden, der i dag er en del af Rudersdal Museer. Hovedbygningen med den karakteristiske hvidkalkede facade, de småsprossede vinduer og det smukke, røde Dantegl-tag er i sin byggestil meget dansk. Mothsgaarden, der i dag er fredet, har igennem tiderne været samlingssted for mange kendte personligheder.                

Tag på historiens vingesus

Rød Håndstrøget Dantegl til JP-binder

Tidens tand har sat sine tydelige spor

I marts 2014 tog ejeren Rudersdal Kommune fat på en større renovering fra kælder til kvist, for at bringe Mothsgaarden tilbage til fordomstiders pragt. Manglende vedligeholdelse gennem mange år havde sat sine tydelige spor, så der var nok at gå i gang med. Størstedelen af såvel gulv- som tagkonstruktion måtte således udskiftes med nyt tømmer. Tagbeklædningen var også tjenlig til udskiftning. Det eksisterende tegltag blev erstattet af håndstrøgne Dantegl vingetagsten til JP-binder, for at bevare så meget af bygningens oprindelige udseende og fremtoning som overhovedet muligt. I spidsen for arbejdet stod arkitekt Flemming Aalund, Tegnestuen Raadvad i Lyngby. 

Røde Håndstrøgne Dantegl tagsten til JP-binder

En gave til familieN Moth

Historien om Mothsgaarden kan føres flere hundrede år tilbage i tiden. Det, der oprindelig var et landsted er opkaldt efter familien Moth, der havde tætte relationer til Christian 5. Sofie Amalie Moth, der i 1671 var blot 17 år, blev den unge konges officielle elskerinde. For sine tjenester blev hun udnævnt til grevinde af Samsø. Landstedet ved Søllerød kom i familiens eje i 1682, hvor Sofie Amalies mor, der var enke efter den kongelige livlæge Poul Moth, fik gården som gave af Christian 5.’s mor, enkedronning Sophie Amalie. Efter morens død blev Mothsgården overtaget af sønnen Matthias Moth, der blev adlet af Christian 5. og tildelt en af rigets højeste poster som oversekretær i Danske Kancelli. En stilling, der svarer nogenlunde til det ansvarsområde, som i dag bestrides af landets indenrigsminister og justitsminister.

Mothsgaardens historie kan med sikkerhed føres tilbage til slutningen af 1600-tallet. Siden da er der lavet flere ombygninger. Da Matthias Moth ejede stedet var hovedbygningen således del af en firlænget lystgård. Til de ældste bygningsdele hører træpanelerne inden døre, som kan dateres til første halvdel af 1700-tallet.

Mothsgaarden med Håndstrøgne Dantegl vingetagsten

En af 9000 fredede ejendomme i Danmark

Mothsgaarden har opnået status som fredet bygning pga. stedets kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. I Kulturstyrelsens beskrivelse hedder det bl.a.:    

”…lystgården repræsenterer ét af landets ældste landsteder, hvor det bedre borgerskab søgte hen mod sundere omgivelser uden for Københavns Volde…  I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi ved Mothsgården sig til de velbevarede, traditionelle længer, henholdsvis af grundmur og bindingsværk med delvist ubrudte tagflader og torammede, tredelte vinduer og tofløjede indgangsdøre…  Stuehuset træder frem i forhold til side- og gadelænge med sine proportioner og materialeholdning, herunder det halvvalmede tegltag…  Den arkitektoniske værdi ved Mothsgården knytter sig i det ydre til hovedlængens enkle og velproportionerede fremtræden med let opskalket og stejlt tegltag med traditionelle skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer de traditionelt udførte døre og vinduer, den enkle farvesætning i rød og hvid samt den nedtonede detaljering, der omfatter facadens sparrenkopgesims (Red.: Hovedgesims med tre teglstensskifter, hvoraf det midterste består af et kopskifte med skiftevis udkragede sten) og havesidens murede gesims”. 

Røde Håndstrøgne Dantegl vingetagsten

Edvard Grieg som logerende

I 1868 tilbragte den kendte norske komponist Edvard Grieg sommeren på Mothsgaarden, hvor han havde lejet et par værelser. Edvard Grieg var en flittig gæst i Danmark, hvor han blev mødt af større forståelse og et mere udviklet musikliv. Under opholdet på Mothsgaarden skrev han sin verdensberømte klaverkoncert i a-mol opus 16. 
      
Ud over komponisten Edvard Grieg har kulturpersonligheder som tegneren Storm P. og maleren Albert Naur boet på Mothsgaarden. I 1973-74 blev såvel hovedbygningen som de tilhørende sidebygninger, der fra 1940’erne havde huset både købmandshandel og blomsterforretning, indrettet til museum for egnens historie.

Efter knap et år blev renoveringsarbejdet afsluttet i januar 2015. Mothsgaardens hovedbygning benyttes i dag til skiftende udstillinger.