TAGINFO 2 - 2017

Siden B&C Danflock blev introduceret for mere end 30 år siden, er den populære betontagsten, der kan oplægges uden brug af undertag, blevet oplagt på titusindvis af danske tage. Men hvordan opstod idéen til denne unikke, danske tagløsning, og hvad siger de husejere i dag, som for tre årtier siden valgte et tag med B&C Danflock? Svaret på det første spørgsmål fik vi i sidste nyhedsbrev, som du finder et link til her. Svaret på det andet spørgsmål søger vi i indeværende nyhedsbrev.  

Jagten på de første Danflock

Andreas Sunesen i Roum foran sit hus, hvor nogle af de allerf
Andreas Sunesen i Roum foran sit hus, hvor nogle af de allerf

Tagnyhed fik snakken til at gå

B&C Danflock produceres i dag på Moniers betontagstensværk ved Hersom nord for Viborg, men det var i den nærliggende by Bjerregrav, at de første tagsten med flock blev produceret i begyndelsen af 1980’erne. Det er derfor sandsynligt, at det er i netop dette område, at vi finder nogle af de første tage med B&C Danflock. Med god hjælp fra nogle af virksomhedens mangeårige medarbejdere er det lykkedes at finde frem til flere adresser i det midtjyske område bl.a. i Roum, Møldrup og Aalestrup.

I landsbyen Roum bor den pensionerede brugsuddeler Andreas Sunesen, der fik oplagt B&C Danflock tilbage i 1985. 

Dengang valgte vi B&C Danflock til en ny tilbygning, og den tagløsning har vi holdt ved i de efterfølgende år, hvor loftetagen på det oprindelige hus er indrettet til beboelse og senest i forbindelse med tilbygningen til vores køkken. Hvorfor det netop blev B&C Danflock, husker jeg ikke præcist, men tømrermester Niels H. Nielsen fra Møldrup, som stod for arbejdet, har sikkert anbefalet netop den tagsten – og hans faglige indsigt havde jeg tillid til. Jeg har sikkert også fået et godt tilbud, og så havde det naturligvis også en vis betydning, at tagstenene blev produceret lokalt. 

Som brugsuddeler havde jeg fingeren på pulsen og vidste, hvad der skete i lokalsamfundet. Flere af mine kunder arbejdede på fabrikkerne i Hersom og Bjerregrav, og de fortalte begejstret om den nye tagsten.

B&C med flock fra 1985.

Stadig godt og solidt

På spørgsmålet om, hvordan det så har været at bo under tag uden undertag i så mange år, svarer Andreas Sunesen:

Helt igennem trygt og uden problemer. De gange, jeg har kigget op på loftet efter en omgang hård blæst fra vest eller kraftig snefygning, har alt set fint ud. Ingen bunker af sne eller fugt. Loftsrummet har virket tørt og velventileret. Jeg tænker overhovedet ikke over, at vi har et tag uden undertag – og da beslutningen om valget af B&C Danflock blev taget for snart mange år siden, husker jeg heller ikke, at det var noget, der spillede en rolle i vores vurdering. Jeg har aldrig fortrudt valget af B&C Danflock. Her 30 år efter kan jeg kigge op på et tag, der udseendemæssigt naturligvis er påvirket af vind og vejr, men som funktionsmæssigt stadig er godt og solidt.

Klik her og læs meget mere om de økonomiske fordele ved valget af et tag med B&C Danflock.